Åska Scandinavia smykker
Åska smykker er fra Sverige, og blev grundlagt i 2007 i Stockholm. Hele ideen bag mærket er at skabe mode smykker til kvinden, som ønsker at være unik, eksklusiv og farverig med et touch af det skandinaviske design. Smykkernes største hemmelighed er de smukke sten og perler i et væld af farver. De forarbejdes i hånden, hvilket gør hvert smykke unikt. Ingen af smykker har 100 % identiske sten eller perler.
Kollektionerne spender fra helt simple og klassiske designs over mere vovede og farverige sammensætninger. Hver serie består typisk af en kort halskæde, en lang halskæde, et armbånd samt et par øreringe. Åska er svensk, og oversat til dansk betyder det Torden. Og man må sige, at de har taget verden med torden og storm. Mærket er vokset voldsomt siden introduktionen, og sælges i dag over det meste af Europa, samt på enkelte markeder i resten af verden. Og her stopper væksten næppe! Åska er smykker til hverdag og fest. Serierne kan mixes på kryds og tværs, så du skaber din egen stil med et unikt look.